DTU Sundhedsteknologi – Eksperimentel og Translationel Immunologi (XTI)
DTU Sundhedsteknologi arbejder for at forbedre sundhed og livskvalitet gennem udvikling af innovative teknologier til forebyggelse, diagnostik og behandling. Instituttet kombinerer ekspertise fra blandt andet fysik, biologi, ingeniørvidenskab og datalogi for at udvikle fremtidens sundhedsløsninger.
Sektionen for Eksperimentel og Translationel Immunologi (XTI) har fokus på at forstå de immunologiske mekanismer, der ligger til grund for sygdom, og på at udvikle strategier til at korrigere eller målrette ændringer i immunsystemet. Forskningen bygger på avancerede teknologier til analyse af immunceller, herunder polykromatisk flowcytometri, cellesortering, enkeltcellesekventering samt genetiske og transkriptomiske analyser. Derudover anvendes både in vitro- og in vivo-immunmodeller til at undersøge sygdomsmekanismer og udvikle nye behandlingsstrategier.
XTI består af eksperimentelle immunologer, tekniske specialister og bioinformatikere, som arbejder tæt sammen på tværs af seks forskningsgrupper. Sektionen kombinerer teknologisk innovation med biologisk indsigt for at fremme translationel forskning og udvikle nye immunbaserede løsninger til gavn for patienter