IRIS
Ny fælles platform til facilitering af uddannelses- og innovationssamarbejder
Copenhagen Health Innovation (CHI) ved Center for HR og Uddannelse i Region Hovedstaden står i spidsen for udviklingen af den nye digitale platform IRIS, som skal understøtte samarbejdet mellem sundhedsvæsnet og uddannelsesinstitutioner ved at matche konkrete behov og problemstillinger fra praksis med kurser og undervisningsforløb fra en lang række uddannelser.
På IRIS kan medarbejdere i sundhedsvæsnet oprette cases eller innovationsbehov, hvor de ønsker samarbejder og nye perspektiver fra studerende og undervisningsmiljøer. Undervisere kan samtidig indmelde kurser, hvor studerende arbejder med virkelige udfordringer fra sundhedsvæsnet som en del af deres undervisning.
IRIS skaber dermed rammer for sundhedsinnovation gennem tværfagligt samarbejde, praksisnær læring og nytænkning på tværs af sektorer og fagligheder. Ambitionen er at styrke forbindelsen mellem praksis, uddannelse og innovation og på denne vis bidrage til udviklingen af fremtidens sundhedssektor.
Platformen udvikles løbende i tæt samarbejde med både sundhedsvæsnet og uddannelsesinstitutioner. TUH bidrager som interessepartner i projektet.
Kontakt
Zarko Zaharov Consultant Rigshospitalet Mobil: 24969592 zarko.zaharov@regionh.dk